DIN HÅNDBOG TIL LIVET SOM HUSEJER Et godt sted at starte: husets årshjul

Hvad vil du vide om dit hus?

Find hjælp til vedligehold, renovering og hverdagens små projekter.

Renovering

Sådan gør du rent i et brugt hus før indflytning

Huse & HjemUdgivet 3. november 202619 min. læsning
Rengøringsteam i beskyttelsesudstyr desinficerer tomt køkken med rengøringsmidler synlige fra vinduerne.

Annonce – sponsoreret indhold

Den enkleste måde at klare rengøring før indflytning på er at starte oppefra og ned, mens huset stadig er helt tomt. Du begynder på loftet og arbejder dig mod kælder og indgangsparti, og du tager skabe, køkken, badeværelse og vinduer, før gulvene får den afsluttende omgang. Støv og snavs falder nedad, og møbler står ikke i vejen. Du undgår også at gøre rent to gange. Her får du rækkefølgen rum for rum, en vurdering af, hvornår du selv kan klare opgaven, og et par råd om at få rengøringen til at passe sammen med håndværkerne.

Det vigtigste:

  • Gør rent, før møblerne kommer ind. Så er der adgang til skabe, gulvkanter, paneler og vinduesnicher.
  • Arbejd fra loft til kælder og fra grov til fin rengøring, så du ikke får snavs ned på noget, du allerede har gjort rent.
  • Lad støvende renoveringsarbejde være færdigt, før du gør den endelige rengøring. Ellers gør du rent to gange.
  • Er huset stort, eller er tiden knap, kan den tunge grundrengøring med fordel overlades til professionelle.

Derfor er rengøring før indflytning nemmest, mens huset er tomt

Et brugt hus er sjældent snavset på en slem måde. Det er snarere, at det er slidt og støvet. De tidligere ejere har boet der i mange år, og selv et hus, der er blevet ryddet og fejet inden afleveringen, har ofte fedtfilm i køkkenet, kalk på badeværelset, støv oven på skabe og døre samt snavs i kanter og hjørner. Det opdager du først, når du står med en spand i hånden.

Der er flere gode grunde til at tage opgaven, før du flytter ind:

  • Fuld adgang. Skabe, skuffer, gulvlister og vindueskarme kan rengøres uden at flytte møbler eller pakke kasser ud først.
  • Ingen risiko for din egen indbo. Rengøringsmidler, vand og støv kommer ikke i kontakt med sofa, madrasser og tøj.
  • Du ser husets reelle stand. Pletter, fugtspor, revner i fuger og slidte overflader er lettere at få øje på i et tomt rum. Det giver et bedre grundlag for at planlægge renoveringen.
  • Hygiejne i hverdagen. Du ved, at skabe og køkken er rene, før du lægger service og madvarer derind.
  • Ro i begyndelsen. Det er en god fornemmelse at flytte ind i et hus, der føles som dit eget fra første dag.

Der er også en praktisk grund. Når kasserne først står i stuen, bliver rengøringen sjældent gjort grundigt. De fleste ender med at tørre de synlige flader af og lade resten ligge. Det er derfor, mange bruger de første uger i et nyt hus på at finde ud af, hvad de tidligere ejere har efterladt bag sofaen, i bunden af skabet eller bag fyret.

Se desuden efter, om der er efterladt ting. Hvis sælgeren har overladt maling, havemøbler, lamper eller gamle skabe, er det din opgave at tage stilling til dem, før du kan gøre rent. Tjek reglerne for storskrald og genbrugsstation i din kommune, så du ikke ender med en bunke i indkørslen.

Selv gøre rent eller få hjælp? En ærlig vurdering

Mange kan sagtens klare rengøringen af et brugt hus selv, især hvis huset er af moderat størrelse, og du har få dage inden indflytning. Hvis du har god tid, kan du fordele arbejdet over flere dage, og så er det en overkommelig opgave. Det kræver ikke særligt udstyr, men en systematisk plan.

Du kan typisk klare det selv, hvis:

  • huset er i relativt god stand, og de tidligere ejere har passet det
  • du har tid i dagene mellem overtagelse og indflytning, og der ikke skal ske store byggearbejder samtidig
  • du har hjælp fra familie eller venner
  • der ikke er tegn på fugt, skimmel, skadedyr eller kraftig tilsmudsning

Hjælp giver mening, når tiden er knap, når huset er stort, eller når selve flytningen fylder det meste af din kalender. Det samme gælder, hvis der er mange kalkaflejringer, indbrændt fedt eller kraftig nikotinbelægning. I de tilfælde kan du overlade den tunge grundrengøring til professionelle. Du kan læse mere om, hvordan flytterengøring København bliver planlagt, hvis du vil se, hvilke oplysninger et rengøringsfirma typisk spørger ind til: boligens størrelse, adgangsforhold, overflader, hvidevarer og særlige områder, der kræver ekstra opmærksomhed.

Prisen for professionel flytterengøring varierer fra firma til firma og afhænger typisk af boligens størrelse og stand. Mange rengøringsfirmaer har en minimumsbestilling på nogle timer, og rengøringsmidler, materialer og forsikring er ofte inkluderet i prisen. Husk, at størrelsen på huset og hvor snavset det er afgør, hvor mange timer der skal bruges, så få et konkret tilbud, før du beslutter dig.

En mellemvej er også mulig. Mange vælger selv at tage de lette opgaver som skuffer, vindueskarme og de første fejeruder, og overlader så køkken, badeværelse og vinduer til en professionel. Den fordeling gør ofte forskellen på en presset indflytning og en rolig én.

Forberedelse: udstyr, ventilation og sikkerhed

Før du går i gang, er det en god idé at samle det, du skal bruge, så du ikke skal løbe efter ting midt i arbejdet. Det er ikke dyrt, og du har måske meget af det i forvejen.

Grundudstyr

  • støvsuger med slange og mundstykker til lister og hjørner
  • spande, moppe og gode mikrofiberklude til forskellige områder
  • skraber til glaskeramik og vinduer
  • svampe, skuresvampe og en blød børste til fuger
  • universalrens, afkalker, affedter og glasrens
  • gummihandsker, affaldsposer og en stige
  • en gammel tandbørste til fuger, riller og armaturer

Er du i tvivl om, hvilken støvsuger der egner sig bedst til huset, kan det være en hjælp at læse, hvordan du vælger en ledningsfri støvsuger efter rummene og rengøringen. Når huset er tomt og ledningerne ikke skal vikles rundt om møbler, er det en praktisk løsning til trapper, loft og kælder.

Ventilation og midler

Luft ud i huset hele dagen, så gamle lugte, støv og dampe fra rengøringsmidler ikke bliver hængende. Bland aldrig forskellige rengøringsmidler, især ikke klorholdige midler med syreholdige afkalkere. Det kan give farlige dampe. Læs altid brugsanvisningen på produkterne og brug handsker.

Når det ikke er almindeligt snavs

Rengøring er ikke det samme som fejl, der skal rettes. Opdager du på loftet eller i kælderen mistænkelige plader, gammel isolering eller sort skimmel, skal du ikke begynde at skrabe eller feje. Ved mistanke om asbest i ældre huse skal du følge vejledningen fra Arbejdstilsynet og få fagfolk til at vurdere materialerne. Ved skimmel kan du finde vejledning hos Sundhedsstyrelsen og Bolius. Skimmel skyldes ofte fugt, og her er det selve fugtkilden, der skal findes, ikke bare pletten. Spor efter mus, rotter eller fugle skal også håndteres med forsigtighed. Ved større mængder bør du kontakte et skadedyrsfirma, og brug i hvert fald handsker og åndedrætsværn, når du rydder op.

Loft og øverste etage: start højest oppe

Loftet er det sted, hvor mange glemmer at kigge, men det er også stedet, hvor støvet er blevet liggende i årevis. Start dér, selv hvis du ikke skal bruge det til andet end opbevaring.

  • Fjern først løse ting. Rester efter de tidligere ejere, gamle kasser og byggerester skal ud, før du kan komme til gulve og kroge.
  • Spindelvæv og støv. Brug en støvsuger med børstemundstykke eller en støvekost på lister, bjælker og skråvægge. Tag kun det, der ligger frit. Rør ikke ved isoleringsmaterialer.
  • Lofter og vægge. Støv de øverste dele af væggene af og tør lofter af med en tør eller let fugtig mikrofiberklud. Gå forsigtigt til værks på malede overflader.
  • Lamper og stikkontakter. Tør armaturer af, når strømmen er slukket. Gamle lampeskærme er ofte fulde af døde insekter og støv.
  • Skunkrum og nedgang. Husk trapper, lemme og repos, hvor snavs ofte samler sig.
  • Gulv til sidst. Støvsug og vask gulvet, når alt ovenfra er tørret af.

Mange ældre huse har skråvægge, kviste og indbyggede skabe under taget. Kig dem efter, for de kan indeholde gamle ting og dårlig luft. Tjek også, om der er spor af fugt ved skorsten, tagvinduer og tagfod. Det vil du gerne vide, før du lægger noget i skabene.

Skabe, skuffer og indbyggede køkkenelementer

Skabe og skuffer er det område, hvor det betaler sig mest at rengøre, før du flytter ind. Her skal din service, dine fødevarer og dit tøj ligge, så det skal være rent indvendigt.

Sådan gør du

  1. Tøm og tjek. Åbn alle skabe og skuffer, og fjern hylder, hvis de kan tages ud. Tjek efter spor af fugt, skadedyr og lugte.
  2. Støvsug først. Smuldrer, støv og krummer fjernes, før du bruger vand. Ellers bliver det til slam i hjørnerne.
  3. Vask indvendigt. Brug en fugtig klud med mildt rengøringsmiddel. Pas på spånplade, som svulmer op, hvis den bliver for våd.
  4. Tør efter. Lad skabene stå åbne, så de kan tørre helt, før du lægger noget ind.
  5. Låger og greb. Rengør fronterne udvendigt, især omkring håndtag, hvor der samler sig fedt og fingeraftryk. Skrub grebene med en børste.
  6. Oven på skabene. Dér ligger der ofte et tykt lag fedtet støv, især over køkkenskabe. Tag det med afspritning eller affedter.

Gør det samme med garderobeskabe, bryggersskabe og indbyggede reoler. Hvis skabene lugter af gammel røg, fugt eller mad, hjælper det at lufte dem i flere dage og tørre dem af med eddikevand. Kraftig lugt fra spånplade kan være svær at fjerne. Nogle vælger i stedet at male indvendigt med en lugtspærrende maling. Det er en overvejelse til din renoveringsplan.

Pas også på skabenes hængsler, skinner og sokkel. Soklen under køkkenelementerne indeholder ofte rester fra årevis og kan som regel tages af, så du kan komme til. Det samme gælder området bag køkkenelementerne, hvis du skal udskifte noget.

Ovn, emhætte og køkkenets hvidevarer

Køkkenet er det rum, hvor snavset sidder fastest. Fedtet fra årevis af madlavning lægger sig som en klæbrig film på emhætte, skabe, fliser og ovn, og det bliver sværere at fjerne, jo længere det får lov at sidde.

Emhætten først

Start med emhætten, fordi fedt og støv drypper nedad. Tag filtrene ud. Metalfiltre kan ofte vaskes i varmt vand med affedter eller i opvaskemaskinen, men tjek producentens anvisninger. Kulfiltre kan ikke vaskes og skal udskiftes. Rengør derefter indersiden og ydersiden af hætten, især kanterne og ribberne. Hvis hætten er gammel, og filteret er mættet med fedt, kan det være en god idé at udskifte det, så du ikke får en dårligere udsugning.

Ovnen

  • Tag bageplader, riste og skinner ud og læg dem i blød i varmt vand med opvaskemiddel eller ovnrens.
  • Tjek om ovnen har et selvrensende program. Det kan spare dig tid, men følg altid vejledningen og sørg for ordentlig udluftning.
  • Brug ovnrens efter producentens anvisning, og brug handsker. Skrub indbrændt fedt med en blød svamp, og husk lågens glas og pakning.
  • Rengør ovnens yderside og knapper, og tør efter med en ren, fugtig klud.

Komfur, køleskab og opvaskemaskine

Rengør kogeplader og glaskeramik med skraber og specialmiddel. Tag skuffer og hylder ud af køleskab og fryser, vask dem, og tør gummilister af. Tjek afløbshullet bag i køleskabet, for det kan være tilstoppet af rester. I opvaskemaskinen skal du tage filteret ud og rense det og tørre sæbeskuffen og gummilisterne af. Kør derefter en tom omgang med et maskinrens, hvis du har det. Hvis hvidevarerne følger med i købet, så spørg sælgeren om manualer og alder, og hold øje med lugt og lyde.

Vask og fliser

Afkalk vandhane og bundventil, og tjek vandlåsen under vasken. Rengør fliser og fuger bag ved komfuret og vasken, hvor stænk af fedt og vand sidder. Brug en afkalker på rustfrit stål, men prøv det af på et lille sted først.

Badeværelse, fuger og afløb

Badeværelset kræver ofte mest og gør mest forskel. Kalk, sæberester og fugt giver en grundig lugt, og de små detaljer afgør, om rummet føles rent.

Rækkefølgen

  1. Lad midlet virke. Sprøjt afkalker på fliser, armaturer og brusenicher, og lad det trække, mens du gør noget andet.
  2. Toilettet. Rengør indvendigt og udvendigt, herunder under kanten, ved hængsler på sædet og bag cisternen. Tjek, at skyllet virker.
  3. Håndvask og armaturer. Skrub kalk af ved hanerne og omkring afløbet. En gammel tandbørste er perfekt til de små riller.
  4. Brusenicher og glasvægge. Brug en skraber på glasset og tør efter, så der ikke kommer striber.
  5. Fliser og fuger. Børst fugerne med en blød børste og et mildt middel. Undgå at bruge hård skuring på cementfuger, da det kan slide dem.
  6. Gulv og afløb. Tag risten af gulvafløbet, og fjern hår og snavs. Hæld varmt vand efter. Hvis der stadig er lugt, kan der være brug for en VVS-installatør.

Fuger, silikone og skimmel

Tjek silikonefugerne i brusenichen, ved badekar og omkring vask. Hvis de er misfarvede, løse eller har sorte pletter, der ikke går af, bør de skiftes. Det er billigere at gøre inden indflytning, mens rummet er tomt og tørt. Hvis du ser skimmel bag fliser, under gulvet eller i loftet, kan der være fugtproblemer. Rengøring løser det ikke på lang sigt, så få fagfolk til at kigge på det. Under badet er det særligt vigtigt, at membranen er intakt, da utætheder kan give skader, som først opdages for sent.

Til sidst tørrer du spejl, hylder og døre af. Kig også i skabe og under håndvasken, og tjek ventilationsriste og emhætter. Er de fulde af støv, begynder rummet hurtigt at lugte igen.

Vinduer, karme og døre

Vinduer er det, der gør, at huset føles lyst og rent. Samtidig er vinduesrammer og karme steder, hvor der ofte ligger snavs, døde insekter og fugt.

  • Start med karme og lister. Støvsug karme, falser og lister, og tør efter med en fugtig klud. Brug en lille børste til hjørner.
  • Tætningslister. Tør dem af og tjek, om de er revnede eller stive. Defekte lister giver træk og dårlig isolering.
  • Glasset. Brug glasrens eller vand med en smule opvaskemiddel og en skraber. Arbejd oppefra og ned, og tør med en ren klud eller en vinduesskraber.
  • Termoruder. Hvis der er kondens eller belægning mellem lagene, er ruden utæt. Det kan ikke rengøres væk, og ruden skal udskiftes.
  • Vindueskarme indvendigt. Her ses ofte fugtskader, afskallet maling og skimmel. Notér det, og gør det til en del af din renoveringsplan.
  • Hængsler og beslag. Rengør og smør dem let, så vinduerne glider let.
  • Døre. Tør dørblade, karme, greb og overkanter af. Overkanten på døre er et af de steder, hvor støv ligger længst.

Vask vinduerne både ind- og udvendigt. Hvis du har høje vinduer eller kviste, kan du få hjælp af en vinduespudser, så du ikke skal stå på en stige. Lad vinduerne være det sidste, du gør i hvert rum, så snavs fra loft og lister ikke ender på glasset.

Gulve, paneler og lister

Gulvene er næstsidste punkt, fordi alt andet efterlader støv og dråber, der falder ned. Her skal du tilpasse metoden til gulvtypen, og det er vigtigt at spørge sælgeren, hvilke produkter der er brugt tidligere.

Efter gulvtype

  • Trægulve og planker. Støvsug grundigt, og vask kun med let fugtig moppe. Brug sæbe, hvis gulvet er sæbebehandlet, og undgå for meget vand. Er gulvet lakeret eller olieret, skal du bruge det rigtige middel til behandlingen.
  • Parket og laminat. Brug en næsten tør moppe. Vand mellem samlingerne kan få gulvet til at hæve.
  • Fliser og klinker. Brug vand med et mildt rengøringsmiddel, og børst fugerne, hvis de er mørke.
  • Vinyl og linoleum. Brug et mildt middel, og undgå skurende midler.
  • Gulvtæpper. Støvsug grundigt, og overvej en professionel tæpperens. Hvis tæppet lugter af røg eller dyr, kan det være bedre at fjerne det helt, hvis du alligevel skal renovere.

Lister og paneler

Gulvlister, paneler og fodpaneler samler støv og pletter. Tør dem af, før du vasker gulvet. Pas på malede lister, hvor skuring kan fjerne farven. Hvis du skal male lister eller paneler senere, kan det være bedre at vente og rengøre dem efter malearbejdet.

Støvsug altid først og vask derefter. Start i det fjerneste hjørne og arbejd dig mod udgangen, så du ikke træder på det, du lige har vasket. Skift vand ofte, for beskidt vand sprøjter bare snavset rundt. Vil du lægge nyt gulv eller slibe, skal du ikke bruge tid på at gøre gulvene perfekte nu. Gør dem fejet og støvsuget, og tag den endelige vask efter gulvarbejdet.

Kælder, bryggers og udendørs adgangsarealer

Kælderen og de udendørs adgangsarealer er nemme at glemme, men det er netop dem, du går igennem hver dag. De giver også det første indtryk af huset.

Kælder og bryggers

  • Tjek for fugt, saltudblomstring på murværk, mug og lugt, og undersøg, om der er spor af vand ved gulvafløb og i hjørner.
  • Støvsug og fej vægge, hylder og loft, og vask gulvet.
  • Rengør vaskemaskine, tørretumbler og vask. Tjek fnugfiltre og afløbsslanger.
  • Tjek fyr, varmtvandsbeholder og el-tavle. Rengør kun udvendigt, og lad service og kontrol blive udført af en fagperson.
  • Luft ud og brug en affugter, hvis der er fugtigt. Der skal være luft, før du opbevarer noget.

Indgang, trapper og terrasse

Fej og vask indgangsparti, trin og dørmåtter. Tør dørgreb, brevsprække og postkasse af. Tjek, at lås og nøgler virker, og overvej at skifte låsecylindre, hvis du er i tvivl om, hvem der har nøgler. Rengør kældervinduer og lysskakte, hvor blade og snavs samler sig. Fjern løv og snavs fra regnvandsrender, nedløb og riste, så regnvandet kan komme væk. Fej terrassen, og vask havemøbler eller fliser, hvis de skal bruges. Et skur eller carport skal ryddes, så du kan se, hvad du har. Husk at tjekke, om der er plads til både cykler, skraldespande og affald i en praktisk afstand fra døren.

Rækkefølgen: rengøring og håndværkere uden dobbeltarbejde

Mange køber et brugt hus for at renovere det. Her er det vigtigste at få rækkefølgen rigtig, så du ikke bruger weekenden på at gøre rent, kun for at få støv fra en gulvafslibning over det hele. Hvis du endnu ikke har overblik over renoveringen, kan det hjælpe at læse, hvordan du planlægger en renovering fra ønskeliste til klar opgave.

En fornuftig rækkefølge

  1. Tøm huset og fjern affald. Det gælder både efterladte ting og dit eget flyttepap, tape og poser.
  2. Den støvende og beskidte renovering. Nedrivning, hulboring, el- og VVS-arbejde, spartling, gulvslibning og maling af lofter og vægge skal være færdige.
  3. Grov rengøring. Støvsug og fej efter håndværkerne, så der ikke ligger byggestøv.
  4. Gulvarbejde. Afslibning, lakering og lægning af nyt gulv, når væggene er færdige.
  5. Finrengøring. Skabe, køkken, badeværelse, vinduer og gulve gøres rene oppefra og ned.
  6. Indflytning. Når alt er tørt og færdigt, flytter møblerne ind.

Praktiske råd

  • Aftal oprydning med håndværkerne. Spørg, om de fjerner affald og støvsuger efter sig, så du ikke skal tage den grove del.
  • Dæk til, hvor det giver mening. Gulve, trapper og køkkenelementer, du vil beholde, bør beskyttes mod støv og maling.
  • Vent med den sidste vask. Hvis der stadig skal males, bores eller samles noget, så udsæt finrengøringen.
  • Lad malingen og lakken tørre. Nymalede overflader og lakerede gulve skal have tid. Følg tørretiden på produktet, før du flytter møbler ind.
  • Skift silikone og gør rent bagefter. Silikone skal påføres på tørre, rene flader, og bagefter skal der støvsuges.
  • Bestil rengøring til slutningen. Hvis du bruger et rengøringsfirma, så aftal tidspunkt, adgang og nøgler på forhånd, og sørg for, at huset er tømt og ryddet, så de kan komme til.

Tjekliste til rengøring før indflytning

Brug listen som en arbejdsplan. Sæt hak, efterhånden som du går gennem huset.

Før du begynder

  • Huset er tømt for efterladte ting, flyttepap og affald
  • Rengøringsmidler, handsker, klude, moppe og støvsuger er klar
  • Vinduer er åbne, og huset er luftet
  • El, vand og varme er tændt, så du kan bruge hvidevarer og varmt vand
  • Håndværkerarbejdet, der støver, er færdigt eller planlagt

Loft og øverste etage

  • Spindelvæv og støv fjernet fra lofter, bjælker og lister
  • Lamper og stikkontakter tørret af
  • Gulv støvsuget og vasket
  • Spor af fugt, skadedyr eller mistænkelige materialer noteret

Skabe og køkken

  • Skabe og skuffer tømt, støvsuget og vasket indvendigt
  • Låger, greb og oversider af skabe afgrebet
  • Emhætte og filtre rengjort eller udskiftet
  • Ovn, plader og riste rengjort
  • Komfur, køleskab, fryser og opvaskemaskine rengjort og tjekket
  • Vask, bundventil og vandlås tjekket

Badeværelse

  • Toilet, håndvask og armaturer afkalket
  • Fliser, fuger og brusenicher rengjort
  • Gulvafløb renset
  • Silikonefuger tjekket og eventuelt skiftet
  • Ventilation rengjort

Vinduer, døre og gulve

  • Vinduer rengjort ind- og udvendigt, inklusive karme og tætningslister
  • Døre, karme og greb tørret af
  • Gulvlister og paneler støvet af
  • Gulve støvsuget og vasket efter gulvtype

Kælder og udendørs

  • Kælder og bryggers rengjort og tjekket for fugt
  • Indgangsparti, trapper og terrasse fejet og vasket
  • Regnvandsrender, nedløb og riste renset
  • Postkasse, skur og carport ryddet
  • Låse og nøgler tjekket

Ofte stillede spørgsmål

Hvor skal jeg starte, når jeg gør rent i et brugt hus?

Start med det højeste punkt i huset, typisk loftet, og arbejd dig nedad. Tag skabe, køkken, badeværelse og vinduer, før du når gulvene. Slut med indgangsparti og udendørs arealer. På den måde falder støv og snavs ikke ned på noget, du allerede har rengjort.

Skal jeg gøre rent før eller efter, at håndværkerne har været der?

Du skal gøre den endelige rengøring efter håndværkerne. Hvis de skal slibe gulve, male eller bore, så vent med finrengøringen. Du kan godt tage en grov omgang før, men vær opmærksom på, at støv fra arbejdet vil lægge sig igen. Aftal med håndværkerne, at de rydder affald og støvsuger efter sig.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder skimmel eller mistænkelige materialer?

Lad være med at skrubbe eller feje det væk. Skimmel skyldes oftest fugt, og årsagen skal findes og afhjælpes. Du kan finde vejledning hos Sundhedsstyrelsen og Bolius. Ved mistanke om asbest, for eksempel i gamle plader eller isolering, skal du følge Arbejdstilsynets anvisninger og kontakte fagfolk, før du rører ved materialet.

Kan jeg bruge det samme rengøringsmiddel overalt?

Nej. Gulve, træ, fliser, rustfrit stål og glaskeramik kræver forskellige midler. Læs altid produktets brugsanvisning, og bland aldrig forskellige midler. Prøv midlet af på et lille, skjult område, hvis du er i tvivl om, hvordan overfladen reagerer. Træ og spånplade tåler ikke meget vand.

Hvornår giver det mening at hente professionel hjælp?

Når huset er stort, tiden er knap, eller snavset er kraftigt, for eksempel ved indbrændt fedt, kalk eller nikotin. Mange vælger også hjælp, hvis indflytningen falder sammen med en renovering, og der er mange andre opgaver. Få et tilbud, hvor du oplyser størrelse, adgangsforhold og særlige områder, så får du et realistisk billede af tid og arbejde.

Har du opdaget en fejl eller noget, vi bør uddybe? Skriv til redaktionen.

NÆSTE SKRIDT

Mere hjælp til dit hjem

Alle guides